Opnå en helhedsforståelse af produktets vej igennem værdikæden - lige fra udvinding og fremskaffelse af råmaterialer og naturressourcer, til fremstilling og brugen af produktet, samt vedligeholdelse, reparation og genanvendelse.
Det kræver mere end blot gode intentioner at drive grøn omstilling.
Det kræver indsigt i metoder og dokumentation af de mange typer af miljøpåvirkninger, som virksomheden er ansvarlig for.
Livscyklusvurdering som metode anvendes på mange måder og bliver mere og mere udbredt og relevant for virksomheder og organisationer.
Med en livscyklusanalyse gør du miljøpåvirkninger målbare.
Med kurset bliver du i stand til at:
- Navigere i livscyklusvurderinger om produkters miljøbelastning.
- Bidrage til kortlægning og vurdering af egne produkter og services miljøpåvirkninger.
- Give konkrete og velbegrundede anbefalinger til indkøb og anvendelse af råmaterialer og naturressourcer i relation til virksomhedens produktion og værditilbud.
- Vurdere hvilken rolle livscyklusperspektivet kan spille i jeres forretning og muligheder inden for grøn omstilling.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel diplomuddannelse på niveau med en HD 2. del.
Bliv klogere på et produkts livscyklus og miljøbelastning
På kurset arbejder vi med vurdering af produkter og services i et livscyklusperspektiv. Vi tager udgangspunkt i ISO 14040/14044 og du støttes i at arbejde med LCA-metoder, der er relevante for din virksomhed og branche.
Bliv rustet med de nødvendige færdigheder og viden til at kunne navigere i forskellige typer af livscyklusvurderinger, som er relevante for netop din virksomhed eller branche.
Du opnår indsigt og viden til at indgå i et fagligt samarbejde med andre om at finde mulige hotspots for miljøpåvirkninger, optimere udnyttelsen af ressourcer og værdikæde, samt bidrage til en større grad af bæredygtighed i hele livscyklus.
Det lærer du om på kurset:
- Metoder og teorier om livscyklusvurdering i relation til virksomheden og dens produkter.
- Undersøge produkters miljømæssige belastning.
- Produkters påvirkning lige fra udvinding af råmaterialer og forekomster af naturressourcer, fremstilling, vedligeholdelse og reparation til genanvendelse eller endelig afskaffelse.
- Dokumentation af miljøpåvirkninger som afsæt til at fremme ansvarligt indkøb og anvendelse af materialer og naturressourcer.
4 kursusdage med oplæg, øvelser og livscyklusanalyser set fra dit perspektiv
I undervisningen inddrager vi både udførte livscyklusstudier og cases med virksomheder, der arbejder aktivt med livscyklusperspektivet af deres produkter/services og anvendelsen af livscyklusvurderingen som værktøj.
Undervisningen tilpasses ud fra dit behov og din branche. Vi sætter rammer for udveksling af erfaring og inspiration på tværs af deltagerne gennem øvelser og oplæg.
Mellem kursusgangene arbejder du med egne analyser og undersøgelser med udgangspunkt i din virksomhed eller interessefelt. Det sikrer at teorien og modeller relateres til din praksis og konkrete arbejdsopgaver.
Derudover skal du arbejde med en erhvervscase, hvor du definerer den virkelighedsnære problemstilling, som du vil arbejde med. Her har du mulighed for at få vejledning og sparring.
Temaer på de 4-dages undervisning
- Se virksomhedens produkter og services i et livscyklusperspektiv.
- LCA-metoden: Formål, afgrænsning og kortlægning af miljøpåvirkning.
- Hvordan LCA bruges til vurdering af miljøbelastning.
- Virksomheders brug af LCA og perspektivering til forretningen.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'livscyklusanalyse' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel diplomuddannelse i bæredygtig virksomhed.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre diplomuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter 'livscyklusanalyser' med en eksamen, hvor du får en karakter efter 7-trins skalaen.
Faget giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.