Med kurset opnår du en grundlæggende viden om indirekte skatter og de primære retskilder, herunder EU-rettens betydning for området.
Kurset tager udgangspunkt i lovgivningen indenfor momsområdet.
Her får du viden om momssystemets virkemåde og opnår færdigheder, der gør dig i stand til at opgøre momsbetalingen og udfylde momsangivelsen for en almindelig virksomhed.
Med kurset opnår du helt konkret viden om:
- regnskabs- og fakturakrav i momsloven
- særlige opgørelsesmetoder indenfor momsområdet
- principper, metoder og lovgivningsteknik indenfor øvrige afgifter, navnlig lønsumsafgift og varebaserede punktafgifter
- hovedprincipperne for godtgørelse af energiafgifter i almindelige virksomheder
- praksisnære problemstillinger indenfor momsområdet, herunder især subjektiv og objektiv momspligt, momsgrundlag, momsfradrag.
- momsregler ved almindeligt forekommende internationale handelstransaktioner
Tag som enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
7 undervisningsdage med viden, oplæg og sparring
I undervisningen kommer vi omkring nedenstående fire temaer.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'moms- og afgiftsret' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i skatter og afgifter.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en individuel mundtlig eksamen med baggrund i et individuelt skriftligt projekt.
'Moms- og afgiftsret' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.