Opnå forståelse for og kendskab til de muligheder, mekanismer og krav, der berører retail & servicehandlen i forhold til forbrugernes forventninger og krav.
Den stigende digitalisering er med til at presse den fysiske detaillist på grund af øget online handel. Samtidig opstår der konstant nye butikskoncepter og forretningsmodeller.
Det er derfor vigtigt, at der skabes en tættere forbindelse og sammenhæng mellem den fysiske butik og online handel, så der skabes en helheldsoplevelse med kunden i centrum.
Få viden og forståelse for hele værdikæden lige fra indkøb til kommercialisering, samt hvilke krav forbrugeradfærden bidrager med.
Få forståelse for sammenhængen mellem den fysiske butik og online forretningen. Vi har også fokus på feltet mellem onlinehandel og butiks- og restaurantdrift i traditionel forstand.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Fagligt indhold på kurset
Det lærer du om
- viden om detail og servicehandlens Supply Chain Management og Logistik
- kendskab til nuværende og fremtidige butiksformater
- relevante forbrugertrends/markedsadfærd og shoppingmode
- kendskab til de vigtigste juridiske forhold omkring onlinehandel og fysisk butik
- grundlæggende principper bag omnichannel service i forhold til virksomhedens kunder
Det kan du, når du er færdig
- anvende viden om butiksformater i sammenhæng med servicebegrebet
- formidle viden til salgsmedarbejdere om forskellige salgskanaler i forhold til servicebegrebet
- forklare og formidle kundens rettigheder i samspillet mellem fysisk butik og online handel
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'omnichannel i detail og serviceindustrien' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i retail.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
'Omnichannel i detail og serviceindustrien' afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i en individuel synopsis. Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
Synopsen tæller ikke med i karakteren, men er udelukkende et oplæg til eksaminationen.
Kurset giver 5 ECTS-point.
Ingen kursusdato fastlagt