Sidder du i flere bestyrelser, men mangler ny inspiration? Bliv klogere på hvad det betyder for bestyrelsesarbejdet, når virksomheden skal handles, bliver internationale eller rammer ind i krisestyring.
På kurset bliver du undervist af blandt andet jurister, revisorer og erfarne bestyrelsesmedlemmer samt flere gæsteforelæsere, der deler ud af deres erfaringer på området.
Med kurset opnår du helt konkret:
- Den nyeste viden om din rolle i virksomhedshandler.
- Indsigt i hvad der sker, når virksomheden skal være international (datterselskaber).
- Indsigt i hvilke implikationer der kan opstå i forbindelse med krisestyring - herunder, hvad der sker med regler og forpligtelser, når vi er i krisestyringssituationen.
- En kompetencegivende bestyrelsesuddannelse med ECTS-point og eksamensbevis.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Du bliver klædt på med virkelig brugbare værktøjer, som er uundværlige, hvis du er ny i bestyrelser, men også giver den erfarne en meget større bevidsthed i forhold til at tage ledelsesansvaret seriøst. Jeg har brugt mine nye værktøjer med det samme, har landet en bestyrelsespost efter forløbet og har flere på vej.
Pernille Puck, bestyrelsesmedlem og selvstændig virksomhedsrådgiver inden for strategi, finansiering og kapitalfremskaffelse
Kompetencegivende bestyrelsesuddannelse
Bliv klædt på til bestyrelsesarbejdet med vores bestyrelsesuddannelse. Med uddannelsesforløbet får du kompetencer, du kan bruge med det samme – og papir på det, du kan.
Uddannelsen består af tre dele. Del 1 og 2 består af akademifag, der giver ECTS-point og afsluttes med eksamen. Del 1 har fokus på bestyrelsesposten og det grundlæggende bestyrelsesansvar. Del 2 har fokus på flere og større poster. Del 3 består af et intensivt internatkursus med fokus på rollen som bestyrelsesleder.
De tre dele kan tages hver for sig eller i forlængelse af hinanden, så du opnår den samlede bestyrelsesuddannelse.
Læs om hele uddannelsen herFå skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'udvidet bestyrelsesansvar' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i ledelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen og bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Du går til eksamen i faget 'udvidet bestyrelsesansvar'.
'Udvidet bestyrelsesansvar' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.