Forløbet er for dig, der tør stoppe op, kigge indad, og ønsker at finde en ro og balance, der styrker dig personligt og professionelt som leder eller medarbejder.
'Mindfulness i den moderne organisation' - lev vågent, se klart og stå stærkt.
På forløbet får du værktøjer til at arbejde med mindfulness, som du kan bruge aktivt i dit arbejdsliv. Til gavn for både dig selv og din organisation.
Derudover stiller vi skarpt på mindful kommunikation, hvor du arbejder med din grounding, kropsholdning, stemme og nærvær.
”Forløbet har givet mig mere ro på og skabt en grundstamme af sunde vaner. Så når hverdagen og travlheden sætter ind, så kan jeg altid finde tilbage til stilheden."
Luise Amstrup, kredsbestyrelsesmedlem i Finansforbundet Sydbank Kreds hos Sydbank.
Udviklet i samarbejde med eksperter
Forløbet er udviklet i samarbejde med Marie Kronquist og Tina Hjortshøj Bilsbo, der er dine undervisere og eksperter fra øverste hylde.
Mød dine undervisere herunder.
Vil du med på en personlig udviklingsrejse?
På forløbet øver du, hvordan du kan lytte uden filter - til dig selv og til andre, se mere klart og mærke, hvad der føles rigtigt for dig.
Forløbet giver dig et stærkt afsæt til at lede dig selv eller andre med større nærvær samt træffe gode og bæredygtige beslutninger. Derudover stiller vi skarpt på mindful kommunikation, hvor du arbejder med din executive presence, kropssprog, grounding og nærvær i samtalen.
Træn emotionel intelligens og psykologisk tryghed
Træning i mindfulness og kommunikation er også træning i, hvordan du håndterer dine egne og andres følelser og bidrager til en kultur med psykologisk tryghed i din organisation.
Forløbet er ikke et quickfix, men vi sætter en proces i gang, så du kommer til at stå stærkere og måske også skaber bedre arbejdsmiljø og styrker trivslen.
Du opnår teori, metoder og teknikker, du kan bruge med det samme i praksis.
Derudover kan du glæde dig til et forløb, hvor vi også skal meditere, hvile, gå ture og ikke mindst turde være stille. Som hjemmeopgave vil der være læsning, etablering af egen meditationspraksis, simpel mindfulnesstræning og selvrefleksion/logbog.
Dybest set er vi nødt til at kigge på alt det i os selv, som vi ikke har lyst til. Hvis jeg som menneske, uanset om jeg er leder eller ej, har lyst til at vokse eller løfte mig selv, så er jeg simpelthen nødt til at forholde mig til det i mig selv, som jeg ikke har lyst til.
Marie Kronquist, spirituel og buddhistisk vejleder
Det lærer du om
- introduktion til Østens visdom
- mindfulness på arbejdspladsen - formidling, metoder og sparring
- 7 ways of rest
- kommunikation, grounding og kropssprog
- mindful kommunikation: Nærvær og det at være forbundet med sig selv og sit budskab
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med 'Mindfulness i den moderne organisation', kan du:
- finde ro og balance som styrker dig i rollen som leder eller medarbejder
- lede dig selv og andre med mindfulness og nærvær for at mindske stress og styrke relationer
- styrke din bevidsthed om, hvordan du er den bedste chef for dig selv, så du også kan være det for andre
- opnå større klarhed, personlig indsigt og et solidt afsæt for at træffe bæredygtige beslutninger
- arbejde med mindfulness som en vej til trivsel og et arbejdsmiljø, der opleves som mindre presset
- arbejde med executive presence, kropssprog og formidling
- styrke relationer gennem mindful kommunikation og nærvær i samtalen
Jeg har tidligere brugt åndedrætsøvelser og meditation til at komme succesfuldt ovenpå efter en stresssygemelding, som ligger mange år tilbage. Mit ønske med forløbet var at få en meditationspraksis op og køre igen, og det lykkedes. Jeg oplever, at jeg går ind i dagen på en bedre måde end tidligere – med større ro, klarhed og overskud. Jeg lytter bedre og træffer bedre beslutninger. Faget ’Mindfulness i den moderne organisation’ har beriget mig rigtig meget, og det er et fedt valgfag at tage som en del af en akademiuddannelse i ledelse, fordi der er så meget personlig udvikling i det. Jeg vil også gerne introducere meditation til mine ansatte og går lige nu og overvejer, hvordan jeg kan skabe rum for det.
Mads Lauridsen, Indehaver - IF forsikringscenter Esbjerg
Gratis adgang til online meditationer
Som kursist på vores mindfulness fag får du, under hele forløbet, gratis adgang til online meditationer med Marie Kronquist som facilitator.
Maries online meditationer er et fleksibelt og godt supplement til uddannelsen, så du kan koble af og tage en pause i hverdagen. Her bliver du guidet igennem simple meditationsøvelser, som alle kan være med på.
Du får adgang til at deltage på tre meditationer om ugen, som ligger omkring middagstid eller om aftenen. Når du er tilmeldt mindfulness-faget, får du tilsendt linket til online meditationerne af os.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'mindfulness i den moderne organisation' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i ledelse.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Kurset 'mindfulness i den moderne organisation' er baseret på faget 'mindfulness' fra studieordningen for akademiuddannelsen i ledelse.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en mundtlig prøve med baggrund i en individuel synopsis.
Du bliver bedømt efter 7-trinsskalaen.
'Mindfulness i den moderne organisation' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.