Med kurset bliver du i stand til at arbejde kvalificeret med tryk- og temperaturtransducere i praksis.
Kurset består både af teori, opgaveregning og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge i laboratoriet. I undervisningen trænes du i at tilegne dig viden om transducertyper, som du ikke kender på forhånd.
Kurset tager udgangspunkt i de mest udbredte transducertyper.
Du lærer helt konkret om:
- De mest anvendte transducere og typiske fejlkilder
- Dynamiske forhold i forbindelse med måling, herunder tidskonstanter og dødtid
- Signalbehandling og korrektion
- Kalibrering og justering
- Robusthed og usikkerheder
- Standarder og klassificeringer
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget 'tryk- og temperaturmåling', kan du:
- Håndtere situationer inden for tryk- og temperaturmåling.
- Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for tryk- og temperaturmåling.
- Udvikle egen praksis i relation til tryk- og temperaturmåling.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'tryk- og temperaturmåling' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Tryk- og temperaturmåling' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Uddannelsen gennemføres som dagundervisning. Der tilmeldes og betales pr. fag, og udgifter til bogindkøb er ikke inkluderet i prisen.