Med kurset bliver du i stand til at foretage valide kemiske målinger på baggrund af en forståelse af det miljø, du måler i.
På kurset opnår du kompetencer og forståelse af det miljø du måler i, formålet med målingen, det måleudstyr du bruger og samspillet imellem disse forhold. Det giver dig de rette forudsætninger til at foretage valide kemiske målinger som fx forureninger, emissioner og gasser.
Du bliver også i stand til at videreformidle resultaterne og de beslutninger, resultaterne må medføre.
Undervisningen består af teori, opgaveregning og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge i laboratoriet.
Det lærer du om:
- Egenskaber for det undersøgte miljø
- Udvalgte relevante fysiske målinger f.eks. støj, lys, fugt, partikel- og areosolmålinger
- Udvalgte relevante kvantitative og kvalitative kemiske målinger, f.eks. forureninger, emissioner og gasser
- Robusthed og usikkerheder
- Standarder og klassificeringer
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget 'miljømålinger', kan du:
- Håndtere situationer inden for miljømålinger.
- Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for miljømålinger.
- Udvikle egen praksis i relation til miljømålinger.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'miljømålinger' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Miljømålinger' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Uddannelsen gennemføres som dagundervisning. Der tilmeldes og betales pr. fag, og udgifter til bogindkøb er ikke inkluderet i prisen.
Ingen kursusdato fastlagt