Med kurset bliver du i stand til at foretage valide målinger af et materiales egenskaber.
På kurset opnår du en forståelse af det materiale, du måler på, formålet med målingen, det måleudstyr du bruger, kravsspecifikationen og samspillet imellem disse forhold, hvilket skaber de rette forudsætninger for at du kan foretage valide målinger.
Kurset består både af teori, opgaveregning og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge i laboratoriet.
Du lærer helt konkret om:
- Materialekendskab, herunder egenskaber for stål, legeringer, plast og komposit
- Mekanisk prøvning, herunder hårdhedsprøvning, trækprøvning, trykprøvning, bøjeprøvning og ruhed
- Fysisk målinger, herunder massefylde, porøsitet, ledningsevne og fasetransformationer
- Kvalitative og kvantitative kemiske analyser på materialer.
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget 'materialeprøvning', kan du:
- Håndtere situationer inden for materialeprøvninger.
- Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for materialeprøvninger.
- Udvikle egen praksis i relation til materialeprøvninger.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'materialeprøvning' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis.
Der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Materialeprøvninger' giver 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Uddannelsen gennemføres som dagundervisning. Der tilmeldes og betales pr. fag, og udgifter til bogindkøb er ikke inkluderet i prisen.