Med kurset får du viden om forskellige principper for måling af væskers egenskaber og kan arbejde kvalificeret med dem.
På kurset får du viden om principper for målinger af væskers egenskaber samt kendskab til særlige forhold omkring kalibrering og vedligeholdelse af udstyret. Du lærer dette ved praktisk udførelse af udvalgte målinger i væske.
Kurset består både af teori, opgaveregning og anvendelse heraf i praktiske sammenhænge i laboratoriet.
Du lærer konkret om:
- De mest anvendte principper for måling af væskers egenskaber.
- Udvalgte relevante målinger, herunder densitet, turbiditet og uopløseligt materiale samt viskositet
- In-line måling af egenskaber
- Kalibrering og justering
- Robusthed og usikkerheder
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget 'målinger af væskers egenskaber', kan du:
- håndtere situationer inden for måling af væskers egenskaber
- deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for måling af væskers egenskaber
- udvikle egen praksis i relation til måling af væskers egenskaber
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'målinger af væskers egenskaber' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i kvalitet og måleteknologi.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Målinger af væskers egenskaber' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Uddannelsen gennemføres som dagundervisning. Der tilmeldes og betales pr. fag, og udgifter til bogindkøb er ikke inkluderet i prisen.
Ingen kursusdato fastlagt