På dette 4-dages kursus lærer du hvordan jeres virksomhed kan arbejde med branding, udvikle en brandingstrategi i praksis og opbygge en stærk brandkarakter.
Brands skal ikke længere bare ”sælge”.
Fremtidens vinderbrands har en historie at fortælle, et budskab at formidle og en holdning at prædike.
Brands skal kommunikere, menneskeliggøres, have autenticitet og gå i dialog med forbrugeren.
Med kurset bliver du klædt på til at komme godt fra start, så du bliver en værdifuld sparringspartner for din organisation og en bedre indkøber hos bureauet.
Med kurset bliver du klogere på:
- Branding og brandingstrategier
- Brandingværdier samt oversættelse til en karaktertype (fx en maskot eller en karakter/figur)
- Betydning af storytelling og effekter
- Strategi med brug af brandkarakter
- Karakterbrandingens rolle i en SoMe-/markedsføringsplan
- Branding og markedsføringsstrategi – sammenhæng og samspil
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
4 kursusdage med oplæg, viden og sparring om brandingstrategier og brandkarakterer
Kursets 4 undervisningsdage er praksisnær med en blanding af oplæg, diskussion og arbejde med cases – ofte med udgangspunkt i aktuelle udfordringer, som du oplever i dagligdag.
I undervisningen sætter vi fokus på en række brandingstrategier, hvor vi undersøger hvordan du udarbejder og implementerer en brandingstrategi i praksis. Du lærer at opbygge en strategi og udvikle en kampagne.
En af brandingstrategierne, vi arbejder med, er brugen af brandkarakterer.
Her får du indsigt i teorien bag brugen af karakterer og de delelementer, der udgør din fremtidige succes. Eksempler på kendte brandkarakterer er den talende østers hos Oyster, Matilde-pigen fra kakaomælken eller Hello Kitty-katten.
Det kan du, når du er færdig
- Forstå og arbejde professionelt og i praksis med branding - og ikke bare ud fra mavefornemmelse.
- Udarbejde en brandingstrategi, der passer til jer.
- Udarbejde en kampagne, der matcher jeres brandingstrategi og brandværdier.
- Vurdere, om en brandkarakter/maskot er det rigtige match til jeres brandværdier.
4 ting du kan efter kun 4 undervisninger
- Forstå og arbejde professionelt og i praksis med branding - og ikke bare ud fra mavefornemmelse.
- Udarbejde en brandingstrategi, der passer til jer.
- Udarbejde en kampagne, der matcher jeres brandingstrategi og brandværdier.
- Vurdere, om en brandkarakter/maskot er det rigtige match til jeres brandværdier.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'branding i praksis'' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i kommunikation og formidling.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i et praktisk produkt. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Branding i praksis' giver 5 ECTS-point
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.