Kernen i Supply Chain Management er optimering af forretningsprocesser – både internt og på tværs af organisationer med henblik på at skabe værdi for kunder og øvrige interessenter.
Lær at anvende værktøjer til kortlægning og analyse af processerne i din organisation. Faget fokuserer både på optimering af processer for materialer såvel som information.
Derudover opnår du kompetencer til at udvikle dig i rollen som facilitator, der giver dig de optimale forudsætninger for at optimere processer i praksis.
Som led i faget lærer du at vurdere, om dine processer er egnet til digitalisering, hvor du bliver introduceret til digitale værktøjer, der skaber værdi i processerne.
Du lærer fx om:
- Proceskortlægning og optimering
- Facilitering af procesoptimering
- Vurdering af egnethed og gevinst af digitalisering af processer
- Datadreven tilgang til analyse af forretningsprocesser
- Kortlægning, vurdering og design af forretningsprocesser i værdi- og forsyningskæder
- Digitaliseringsniveauer & teknologier
- Brugerkravspecifikation for digitalisering af en forretningsproces
Tag optimering af forretningsprocesser som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med faget optimering af forretningsprocesser, kan du:
- vurdere behovet for forbedringer i forretningsprocesser samt justere arbejdsgange og arbejdsprocesser i værdi- og forsyningskæder.
- planlægge, formidle og gennemføre en procesoptimeringsopgave for en mindre gruppe som facilitator
- vurdere processers egnethed til digitalisering og valg af relevant teknologi, samt vurdere krav til stamdata
- anvende og kombinere metoder til løsning af en procesoptimeringsopgave med udgangspunkt i målet for processen.
- forstå praksis og metoder til kortlægning af processer og deres anvendelse i værdi- og forsyningskæder
- vurdere teknologier til procesoptimering
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'optimering af forretningsprocesser' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i international transport og logistik.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af et praktisk produkt og en disposition. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Faget giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt