Med faget innovation i praksis opnår du kompetencer til at igangsætte, styre og lede organisationens innovationsprocesser fra idé til færdig løsning.
Innovation er ofte nøglen til vækst og udvikling i virksomheder og organisationer, men det kan være en svær disciplin.
Innovation i praksis er for medarbejdere og ledere, der arbejder med, eller ønsker at arbejde med udviklings- og innovationsprojekter. Du får viden og værktøjer, der klæder dig på til arbejdet med innovation og innovative processer. Som en del af faget udarbejder du et innovationsprojekt inden for et selvvalgt område.
Det lærer du om på kurset:
- teamledelse
- innovative processer
- kreative metodikker
- organisering af innovation
- markedsudvikling
- formidling
Tag innovation i praksis som et enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse.
Vi anbefaler, at du først tager faget 'projektledelse', inden du begynder på 'innovation i praksis'.
Andre relevante fag for dig
Disse fag kunne du måske også være interesseret i.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget faget, kan du:
- lede afgrænsede innovationsprojekter
- indgå i tværfaglige innovationsprojekter
- tage stilling til den mest hensigtsmæssige organisering af et innovationsprojekt
- arbejde med teamprocesser i forhold til innovation
- vurdere og anvende forskellige ledelsesformer i forhold til det innovative team
- skabe overblik over forløbet af innovationsprocessen i et givet projekt
- vurdere og anvende metoder og værktøjer til at udvikle nye ideer
- anvende og vurdere værktøjer til at forstå og omsætte kundebehov til relevante koncepter
- analysere og vurdere forskellige formidlings- og præsentationsværktøjer i forhold til forskellige målgrupper
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'innovation i praksis' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en mundtlig prøve på baggrund af godkendt kort projekt. Der bedømmes efter 7-trinskalaen.
'Innovationsledelse' giver 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.