Med kurset i cloud opnår du grundlæggende kendskab til netværk, placering af data og de tilhørende teknologiske aspekter.
Du får også kvalifikationer til at kunne bidrage ved valg af teknologisk platform og teknologi i forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af it-løsninger.
Undervisningen foregår typisk som holdundervisning med fysisk fremmøde på Erhvervsakademi Aarhus.
Det lærer du om:
- Netværk
- Cloud
- Scripting
- Virtualisering
- Services
Tag som enkeltstående kursus - eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget faget 'cloud', kan du
- anvende mekanismer til simple virtualiserings- og cloudløsninger
- anvende udbredte applikations- og netværksprotokoller
- anvende arkitektur, der understøtter hel eller delvis virtualisering
- bidrage til valg af platform og forslag til infrastruktur.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'cloud' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i informationsteknologi.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. Du bedømmes efter 7-trinskalaen.
Faget svarer til 5 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt