Forretningsdrevet HR

Niveau og ECTS

Akademiniveau, 10 ECTS

Startdatoer

6. februar 2025

Pris fra

9.510 kr.

For virksomheder

Kontakt os og få faget skræddersyet til netop din virksomhed.

Tilmeld dig her
HR 1518

Lær at skabe en stærkere kobling mellem HR-arbejdet, forretningen og strategien – med afsæt og hensyn til virksomhedens behov, organisation og kultur.

På kurset fokuserer vi på, hvordan jeres organisation kan identificere de organisatoriske vilkår for HR-arbejdet, der gør at I kan udarbejde en målrettet HR-strategi og HR-indsats.

Kurset styrker din forretningsforståelse, samt forståelse og refleksion af din organisations eksistensgrundlag, der gør dig mere bevidst og klædt på til at arbejde forretningsdrevet med HR. I undervisningen ser vi på, hvordan HR-indsatsen kan samtænkes og understøtte den overordnede strategi, forretningen, organisering af medarbejdere, og tager hensyn til kulturen i organisationen.

Kurset er relevant for dig, der enten arbejder i en HR-funktion fx som HR-konsulent, HR-ansvarlig, HR-koordinator, HR-partner, HR-chef, rekruttør, personalekonsulent. For dig der arbejder med HR-relaterede opgaver fx som konsulent eller leder. Eller dig der ser din fremtidige karriere inden for HR-feltet.

Helt konkret opnår du b.la. indsigt og viden om:

  • Organisationsstrategi
  • Datadrevet indsamling af HR-relevant information fx nøgletal, der kan danne grundlag for handling
  • HR-strategier
  • Organisationsforståelse
  • Organisationskultur
  • Forandringsprocesser

Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.

7 undervisningsdage med viden, værktøjer og sparring om aktuelle HR-opgaver

På de 7 undervisningsdage arbejder du med aktuelle HR-opgaver og problemstillinger, der tager udgangspunkt i din egen hverdag. 

Undervisningen sker i en kombination af teori og praksis. Projektarbejde og erfaringsudveksling udgør en væsentlig del af undervisningen, hvilket giver dig mulighed for at sparre med medstuderende og underviseren om løsninger og perspektiver på dine problemstillinger og opgaver.

Med kursets 7 undervisningsdage får du:

  • Styrket din forretningsforståelse - generelt og i forhold til vigtige markedstrends, som din organisation bør forholde sig til fx bæredygtighed og digitalisering.
  • Forståelse for sammenhængen mellem organisationens overordnede strategi og HR-strategien.
  • Værktøjer til at definere en konkret HR-strategi, der kan fungere i praksis i din virksomhed.
  • Blik for at forbinde virksomhedens forretningsmæssige mål med den HR-indsats, der skal finde sted.
  • Viden om vigtige teorier inden for organisationsforståelse, kultur og forandringsprocesser.
  • Værktøjer til datadrevet informationsindsamling, herunder at identificere HR-nøgletal som afsæt for konkrete handlinger.

Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed

Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.

Bliv klogere her

Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse

Du kan tage 'forretningsdrevet HR' som et enkeltstående kursus.

Eller du kan bruge det som en del af en hel akademiuddannelse i HR.

Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.

Eksamen og ECTS

'Forretningsdrevet HR' afsluttes med en mundtlig prøve med udgangspunkt i et individuelt langt projekt på max 15 sider.

Du får en karakter efter 7-trinsskalaen. Projektet indgår i en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen.

Faget giver 10 ECTS-point.

Tilmeld dig hurtigst muligt

Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.

Akademiniveau

Forretningsdrevet HR

Startgaranti

Startdato: 6. februar 2025

Tidspunkt: 9.00-15.30 7 mødegange

Pris: 9.510 kr. inkl. fuld forplejning

Se undervisningsdage (pdf)

9.00-15.30 7 mødegange

Gå til kurven