Sådan Fik Astrid Tid Til At Videreuddanne Sig Portræt

Astrid byttede beton og stål ud med HR: ’Det er aldrig for sent at skifte spor’

Astrid Sørensen brugte akademiuddannelsen i HR som springbræt til at gå fra at være konstruktionsingeniør til HR-konsulent i Djurslands Bank.

Opgaver som projektering og beregning af store boligbyggerier, p-kældre, højhuse, firmadomiciler var hverdag for Astrid Sørensen, dengang hun arbejdede som konstruktionsingeniør hos NIRAS, en af landets førende rådgivningsvirksomheder.

På papiret et ideelt job; god chef, søde kolleger, pæn løn, jobgaranti.

”Det var ikke det rigtige job for mig længere. Der var for meget skrivebordsarbejde,” fortæller Astrid Sørensen, der i dag arbejder som HR-konsulent hos Djurslands Bank i Grenaa.

Trives i kontakten med andre

Interessen for HR-faget fik Astrid, mens hun arbejdede som ingeniør og fik ansvar for at ansætte praktikanter. Her opdagede Astrid glæden ved det relationelle arbejde i fx ansættelsessamtaler med maskinmestre. 

”Langsomt gik for op for mig, at jeg meget hellere ville ud at bygge relationer. At det var i mødet og kontakten med andre, at jeg for alvor trivedes,” fortæller Astrid Sørensen, der bor i Skæring nord for Aarhus med sin kæreste og deres to små drenge.

Astrid gik i gang med at læse HR-fag på akademiniveau for på den måde at blive klogere på faget og komme tættere på et jobskifte.

Efteruddannelse bragte Astrid foran i jobkøen

Efter ni år som ingeniør startede Astrid - halvvejs i sit uddannelsesforløb - som HR-konsulent i en helt ny branche. 

Jobbet fik hun foran 88 andre ansøgere. Så i dag er regneopgaver af tonstunge betonelementer byttet ud med varierende HR-opgaver hos Djurslands Bank på torvet i Grenaa.

”Akademiuddannelsen i HR var min adgangsbillet,” siger hun og uddyber:

”Efteruddannelsen har gjort det muligt for mig at arbejde med det, jeg brænder for. Derfor føler jeg mig både som en bedre mor og en bedre kæreste, fordi jeg nu trives med det, jeg laver.”

Både personlig og faglig udvikling

At skifte arbejdsplads, fag og branche kræver en indsats, både personligt og fagligt, men Astrid opfordrer andre til at gøre det samme, hvis deres job ikke føles godt. 

”For mig er det vigtigt at stoppe op en gang imellem og mærke efter, om man er der, hvor man gerne vil være, og undersøge, hvad man selv kan gøre, for at det bliver godt. I mit tilfælde krævede det den helt store tur med en efteruddannelse og et sporskifte. I dag har jeg et job med stor arbejdsglæde og det smitter af på familielivet.

Nysgerrig på akademiuddannelsen i HR?

Se, hvilke fag du kan vælge mellem.

HR i praksis
Akademiniveau

HR i praksis

Bliv klogere på de 4 vigtige grundprocesser - tiltrækning, fastholdelse, udvikling og afvikling - inden for HR.

HR i praksis
Kompetenceudvikling
Akademiniveau

Kompetenceudvikling

Du får værktøjer du kan bruge til at gennemføre og evaluere effektiv kompetenceudvikling i virksomheden.

Kompetenceudvikling
Rekruttering
Akademiniveau

Rekruttering

Opnå et solidt udgangspunkt for at arbejde professionelt med rekruttering i virksomheden.

Rekruttering
Personalejura
Akademiniveau

Personalejura

Opnå kompetencer i regler om personalejura og ansættelsesforhold.

Personalejura
Forretningsdrevet HR
Akademiniveau

Forretningsdrevet HR

Bliv klædt på til at tage anssvar for HR-opgaverne med udgangspunkt i virksomhedens strategi, struktur og kultur.

Forretningsdrevet HR
Samtalen som redskab
Akademiniveau

Samtalen som redskab

Lær at håndtere, planlægge og gennemføre virksomhedens professionelle samtaler i overensstemmelse med fx personalepolitikken.

Samtalen som redskab