Bliv i stand til at yde professionel finansiel rådgivning til private kunder med komplicerede rådgivningsbehov, og du lærer at opstille fagligt kvalificerede løsninger inden for udvalgte finansielle områder.
Du bliver ligeledes i stand til at yde professionel finansiel rådgivning til erhvervskunder inden for årsregnskabslovens klasse A og B samt opstille fagligt kvalificerede løsninger inden for udvalgte finansielle områder.
Det lærer du om:
- Kompetencekrav på boligområdet jf. §4 i ”Bekendtgørelse om kompetence-krav til boligkreditgivere og boligkreditformidlere”
- Processen i forbindelse med køb af fast ejendom herunder kendskab til værdiansættelse af fast ejendom
- Kompetencekrav og certificering på investeringsområdet
- Investeringsprodukter omfattet mærkningsordningens kategori "grøn", ”gul” og "rød"
- Samfundsøkonomiske sammenhænge, herunder kapitalmarkedernes rolle og funktion
- Rådgiverrollen og håndtering af kundesamtalen
- Generationsskiftemodeller og due diligence processer ved virksomhedsoverdragelser
- Skat i forhold til finansiel rådgivning af erhvervskunder
- Bankernes risikostyring herunder kredit-, markeds-, likvidites- og operationel risiko
- Bankernes fundingomkostninger, rentabilitet og belastning af kapitalgrundlag for givne finansielle produkter herunder nye forretningsmuligheder
- Prissætningen af det finansielle produkt til kunden
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med 'finansielle forretninger' kan du;
- kombinere sammenhænge i det danske skattesystem i forhold til finansiel rådgivning herunder skatteregler for investeringsprodukter indenfor mærkningsordningens kategorier "grøn" og "gul"
- vurdere og optimere kundens formuefordelingvurdere og anvende sikkerheder, herunder belåningsværdi for udlånsprodukter og tinglysningsprocessen
- vurdere kundens skadesforsikringsforhold
- analysere erhvervskundens finansielle, operationelle og markedsrisici
- anvende samfundsøkonomiske teorier og analyser i den finansielle rådgivning
- analysere samspilsproblematikker i relation til sociale ydelser
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'finansielle forretninger' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i finansiel rådgivning.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter 'finansielle forretninger' med en 30 min. individuel mundtlig eksamen med baggrund i et individuelt projekt.
Der bedømmes efter 7-trinsskalaen.
'Finansielle forretninger' giver 10 ECTS-point.
Tilmeldingen er lukket
Tilmeldingen forventes igen at åbne ultimo i maj 2025.
Ingen kursusdato fastlagt