Med kurset opnår du både juridiske og praktiske kompetencer til at varetage og yde rådgivning om den daglige administration af boligudlejningsejendomme.
Opnå en grundig introduktion, der gør dig i stand til at varetage og administrere boligudlejningsejendomme lige fra de forskelligartede arbejdsopgaver, processer og lovgivning.
Opnå et stærkt juridisk fundament med viden og indsigt i væsentlige love inden for fx lejeloven og boligreguleringsloven.
Få indsigt i centrale og væsentlige administrative processer og sagsgange - lige fra indgåelsen af lejemålet til lejemålets ophør og fraflytning. Derudover bliver du i stand til at håndtere relevante problemstillinger, der er sædvanlige eller relaterede til administrationen af boligudlejningsejendomme.
På kurset kommer vi omkring og arbejder med følgende områder:
- Lejekontrakten
- Fremleje og brugsrettens overgang
- Lejefastsættelse og regulering
- Småhuse
- Skatter og afgiftsforhøjelser
- Trappelejeklausuler
- Omkostningsbestemt leje
- Vedligeholdelsessatsforhøjelser
- Forbrugsregnskaber
- Opsigelse og ophævelse
- Betalingsmisligholdelse
- Vedligeholdelse, istandsættelse og forbedringer
- Fraflytning
- Dødsboer
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1. del.
Når du er færdig, kan du
Med kurset bliver du i stand til:
- Selvstændigt kunne udfylde en beboelseslejekontrakt korrekt.
- Gennemføre relevante lejereguleringer og -varslinger.
- Håndtere anmodninger om brugsrettens overgang.
- Håndtere relevante opgaver i forbindelse med aflæggelse af forbrugsregnskaber.
- Afgrænse forbedringsarbejder i forhold til vedligeholdelsesarbejder, og håndtere gennemførelse af sådanne arbejder i boliglejemål.
Få skræddersyet efteruddannelse til din virksomhed
Hos Erhvervsakademi Aarhus kan vi skræddersy alle uddannelsesforløb og kurser, så de passer til netop dig og din virksomhed, organisation eller branche.
Bliv klogere herEnkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'administration af boligudlejningsejendomme' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i finansiel rådgivning.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Forløbet afsluttes med en 4 timers individuel skriftlig eksamen. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Faget giver 10 ECTS-point.
Tilmeldingen er lukket
Tilmeldingen forventes igen at åbne ultimo i maj 2025.
Ingen kursusdato fastlagt