Tilvalg: El-autorisationsprøve
Tag autorisationsprøven på akademiuddannelsen i el-installation.
Hvis du har gennemført akademiuddannelsen i el-installation til og med fag 6, er du kommet så langt, at du teoretisk er klædt på til at deltage i el-autorisationsprøven, hvis du ønsker det.
Autorisationsprøven udarbejdes af Sikkerhedsstyrelsen. Det er en 6 timers skriftlig prøve. Prøven tilbydes flere gange om året.
Autorisationsprøven er et tilvalg
Autorisationsprøven er ikke en integreret del af akademiuddannelsen i el-installation. Den er derfor ikke en forudsætning for at gennemføre hele uddannelsen.
En fagligt ansvarlig i en autoriseret virksomhed skal dog både have bestået en godkendt uddannelse og autorisationsprøven fra Sikkerhedsstyrelsen. Derfor tilbydes du autorisationsprøven ved siden af akademiuddannelsens øvrige moduler.
El-autorisationsprøven foregår på Aarhus Maskinmesterskole, som er landets største maskinmesterskole, og det sted hvor flest personer årligt gennemfører el-autorisationsprøven.
Læs mere om, hvordan du bliver godkendt som fagligt ansvarlig hos Sikkerhedsstyrelsen. (pdf)
Pris og tilmelding
Deltagelse i autorisationsprøven koster DKK 3.200 ekskl. moms.
Du får nærmere information omkring tilmelding fra studieadministrationen, når du er i gang med uddannelsen.