1. obligatorisk fag på akademiuddannelsen i el-installation
På dette grundlæggende fag lærer du om planlægning, projektering og udførelse af elektriske installationer i boliger.
Du får den relevante viden om elektriske installationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion.
På faget lærer du også om de gældende love og regler inden for området.
Det lærer du om
- Gældende love og regler til projektering af elektriske installationer i boliger
- Projektering og tilrettelæggelse af elektriske installationer under anvendelse af den nyeste teknologi
- Elektriske installationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion
Det kan du, når du er færdig
Når du har taget faget, kan du:
- Vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området
- Kommunikere om de løsninger, du vil anvende, og begrunde dem med relevant teori
- Deltage i tværfaglig projektering inden for området
- Håndtere og udvikle relevante løsninger
- Holde dig opdateret om problemstillinger, så du kan videreudvikle dine kompetencer inden for boliginstallationer.
Eksamen og ECTS
Du afslutter 'boliginstallationer og teknisk beregning på kredsløb' med en individuel mundtlig eksamen.
Du får en karakter efter 7-trinsskalaen.
Faget giver dig 10 ECTS-point.
Tilmeld dig hurtigst muligt
Tilmeldingsfristen er 14 dage før startdato. Hvis tilmeldingsknappen er synlig - også efter fristen - betyder det, at du stadig kan nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser. Vi opfordrer dog altid til, at du tilmelder dig i så god tid som muligt for at sikre oprettelse af faget.
Ingen kursusdato fastlagt