Multimediedesigner

Niveau

Erhvervsakademiuddannelse

ECTS

120

Varighed

2 år

Studiestart

August + Januar

Søg ind nu
Multimediedesigner

For dig der vil arbejde med digitale medier.

Vil du arbejde med udvikling og implementering af digitale brugeroplevelser, digitalt design og programmering? Og vil du være fortrolig med AI-værktøjer i en professionel sammenhæng? Så skal du være multimediedesigner.

Få efterspurgte digitale kompetencer

Multimediedesigner er en 2-årig videregående uddannelse for dig, der vil arbejde med design, udvikling og optimering af webløsninger. Du får viden og færdigheder inden for user interface design (UI), user experience design (UX), digitalt indhold, programmering, data, SEO og forretningsforståelse. Du får et højt fagligt niveau og fingrene i det praktiske arbejde med skitser, design, implementering og tests.

På uddannelsen kommer du til at arbejde med løsninger til e-handel, B2B, sociale medier og meget andet. Vi har fokus på bæredygtighed i løsningerne - ligesom du lærer at arbejde professionelt med AI-værktøjer.

Bliv rustet til job i it- og mediebranchen

Som multimediedesigner får du mange jobmuligheder inden for it- og medieområdet. Du bliver klædt på til job som fx frontenddesigner eller -udvikler, UX-designer eller content manager.

Hør studerende fortælle om dagligdagen på uddannelsen

Andre har også set på

Udforsk uddannelser, som ligner denne.

Markedsføringsøkonom
Erhvervsakademiuddannelse

Markedsføringsøkonom

Gør karriere inden for markedsføring, salg og kommunikation. Bliv fx indkøber eller sælger. Specialiser dig - fx i iværksætteri eller bæredygtighed.

Markedsføringsøkonom
Datamatiker
Erhvervsakademiuddannelse

Datamatiker

Få bred viden om systemudvikling og programmering - og bliv klædt på til job med udvikling, implementering og drift af it-systemer.

Datamatiker
E-commerce og digital marketing
Professionsbacheloruddannelse

E-commerce og digital marketing

Bliv specialist i drift, optimering og vækst af virksomheders digitale forretning. Helt ny uddannelse – kun i Aarhus.

E-commerce og digital marketing
It-arkitektur
Professionsbacheloruddannelse

It-arkitektur

Bliv en efterspurgt arkitekt på fremtidens it-systemer og skab en bedre hverdag for alle, der bruger it.

It-arkitektur

Få hjælp til at vælge den rigtige videregående uddannelse

Vi hjælper dig, når du skal vælge uddannelse. Du kan få 1-1 vejledning eller deltage i fx infomøder eller studiepraktik.

Se muligheder her

Uddannelsen

På multimediedesigneruddannelsen arbejder du professionelt med design, udvikling og optimering af websites, spil og mobile tjenester - og lærer samtidig om bæredygtighed, programmering, e-handel, SEO, data, samt innovation og ideudvikling.

Uddannelsen varer 2 år og består af obligatoriske fag, valgfag og en praktikperiode, hvor du afprøver dine digitale færdigheder i praksis.

De to første semestre er uddannelsens obligatoriske del, hvor du opnår et bredt fagligt fundament. Den obligatoriske del består af fem fagområder:

  • Brugergrænsefladeudvikling (50 %)
  • Brugeroplevelse (ca. 17 %)
  • Indholdsproduktion (ca. 17 %)
  • Forretning (ca. 8 %)
  • Teknologi (ca. 8 %)

Læs mere om fagene og indholdet på uddannelsen pr. semester

Praktik og afsluttende eksamensprojekt

På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed – i Danmark eller i udlandet. Her kan du give din uddannelse en unik profil ved at fordybe dig i emner, som du er særligt interesseret i.

Efter praktikken skal du skrive et afsluttende eksamensprojekt, som oftest udarbejdes i samarbejde med en virksomhed i Danmark eller i udlandet.

Krav til computer

Vi forventer, at du selv medbringer en bærbar computer, der er egnet til multimedieproduktion.

Få internationale kompetencer

Vil du have hele uddannelsen på engelsk? Så skal du vælge den engelsksprogede multimediedesigner-uddannelse, Multimedia Design

Du kan også tage til udlandet på studieophold, sommerskole eller praktikophold i løbet af din uddannelse.

Undervisning tæt på praksis

Uddannelsen veksler mellem klasseundervisning, opgaveløsning, cases, workshops og ikke mindst projektarbejde. Hvert semester krydrer vi undervisningen med flere inspirerende oplæg og foredrag med repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsinstitutioner.

Som multimediedesignstuderende kommer du til at arbejde med planlægning, styring og gennemførelse af digitale projekter. Du lærer at anvende kommunikationsteorier, fortælleteknikker og kommunikative virkemidler, du får praktisk erfaring med programmering og du udvikler din evne til at konceptudvikle og designe.

Højt teoretisk niveau og 'hands on'

Vi vægter et teoretisk højt niveau, samtidig med, at vi arbejder efter princippet 'hands on'. Det er vigtigt at sidde med fingrene på blyanten eller tastaturet og prøve sig frem.

Gruppearbejde og undervisning

Som multimediedesigner kommer du til at samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere med vidt forskellige fagkompetencer. Meget af undervisningen foregår derfor i grupper. Det skaber et dynamisk miljø, hvor muligheden for at lære af hinanden er optimal.

Uddannelsen veksler mellem klasseundervisning, opgaveløsning, cases, workshops og ikke mindst projektarbejde. Hvert semester krydrer vi undervisningen med flere inspirerende oplæg og foredrag med repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsinstitutioner.

Klar til job om to år

Du skal indstille dig på lange arbejdsdage, engagerede undervisere, spændende gruppeprojekter, selvstudium foran computeren, hjælpsomme medstuderende og inspirerende undervisning. Vi lover dig to dynamiske år, hvor du udvikler dig selv, din viden og dine evner inden for alle aspekter af det digitale univers.

Vælg den engelsksprogede uddannelse

Drømmer du om at arbejde i en international virksomhed? Eller vil du gerne designe og udvikle digitale løsninger og mobile platforme i et globalt perspektiv?

Så kan du vælge den engelsksprogede multimediedesigner-uddannelse, Multimedia Design, som ruster dig med internationale kompetencer, globalt udsyn og studiekammerater fra hele verden.

Studieordning

Find den her

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her

Ansøg om optagelse

Her finder du informationer om, hvordan du søger ind på multimediedesigneruddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus.

Adgangskrav

Sådan søger du

Du søger ind på uddannelsen via optagelse.dk. Du kan søge fra 1. februar. Der er studiestart i august.

Hvis du vil starte på uddannelsen i januar, skal du søge ind på NemStudie. Du kan søge fra 15. september.

Orienter dig i ansøgningsfrister, dato for studiestart og øvrige regler for optag nedenfor.

Få hjælp til din ansøgning

Find alt det, du skal vide, inden du søger ind på en videregående uddannelse.

Få hjælp her

Søg nu til studiestart i august 2024

Søg her

Praktik

På 4. semester skal du i praktik i en virksomhed

I din praktik afprøver du dine nye færdigheder i en virksomhed og får indsigt i fremtidige arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.

I praktikken afprøver du et arbejdsområde og målretter din uddannelse i forhold til dine karriereplaner. Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her får du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.

Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed, fx via vores karrierecenter.

Frederik fortæller om sin praktik i Danske Bank

Eksempler på praktikvirksomheder

Din praktik kan foregå i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Her kan du se eksempler på praktikvirksomheder:

Samarbejde med mange virksomheder

Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.

Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.

Info om praktik

Se evalueringer og info til virksomheder om praktik

Praktik

Praktik

Vi undersøger løbende, om praktikken lever op til de studerende og virksomhedernes forventninger.

Praktik
Få en praktikant

Få en praktikant

Annoncér på vores jobportal og få fingre i en af de 5000 studerende, der hvert år skal i praktik.

Få en praktikant

Karriere

En multimediedesigner arbejder med digitale medier, digitalt design, frontendudvikling og -design. Som multimediedesigner kan du producere indhold, animere grafik og producere video, så et budskab formidles effektivt via digitale medier.

Du er kvalificeret til jobs, hvor du skal planlægge, designe og implementere forskellige typer af multimedieproduktioner. Multimediedesignere ansættes mange steder i erhvervslivet; typisk i små- eller mellemstore virksomheder, fx på digitale bureauer eller i virksomheder, hvor digitale produkter vægtes højt.

Din fremtidige jobtitel kan derfor – afhængig af din profil - være:

  • UX designer
  • Frontendudvikler
  • Digital designer
  • E-commerce-udvikler
  • Applikationsudvikler
  • Webudvikler
  • Social media manager / specialist
  • Digital konsulent

Tag mere uddannelse

En erhvervsakademiuddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. Se dine muligheder her:

Professionsbacheloruddannelse

Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på 1½ år. På Erhvervsakademi Aarhus har du følgende muligheder:

Diplomuddannelse

En diplomuddannelse giver dig kompetencer svarende til en bacheloruddannelse. Du uddanner dig på deltid - mens du er i job. Du skal have 2 års erhvervserfaring for at bliver optaget.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at videreuddanne dig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse.

Så mange får job

Se alle beskæftigelsestal for dimittender fra en uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus her.

Dyk ned i tallene

Studieliv på Ringvej Syd

Højt fagligt niveau, inspirerende indretning, kvalificeret vejledning og et levende studiemiljø med sociale aktiviteter kendetegner det studieliv, du vil opleve på Erhvervsakademi Aarhus.

Afdelingen på Ringvej Syd er opført i 2014 og indeholder alle de faciliteter, som kræves af et uddannelseshus i dag. Du kommer hurtigt hertil fra centrum med tog, letbane eller bus.

Ringvej Syd ligger 10 min. gang fra vores øvrige afdelinger på Sønderhøj, hvor langt de fleste af vores 5.400 studerende og 28 uddannelser er samlet.

Studietilfredshed

Hvert andet år gennemfører vi – i samarbejde med ministeriet og i lighed med de øvrige danske uddannelsesinstitutioner – en undersøgelse af studietilfredsheden blandt vores studerende og nyuddannede. Undersøgelsen hedder ”Danmarks Studieundersøgelse”.

Se de seneste resultater fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på Erhvervsakademi Aarhus her

Sammenlign videregående uddannelser

Uddannelseszoom kan du sammenligne resultaterne fra ”Danmarks Studieundersøgelse” på tværs af alle videregående uddannelser i Danmark. Du kan bl.a. sammenligne nyuddannedes lønniveau og se, hvordan de fik deres første job.

Underviserevaluering

Hvert forår gennemfører vi en underviserevaluering, hvor vores studerende vurderer den undervisning, de modtager.

Se de seneste resultater fra underviserevalueringen her

Kontakt

Uddannelsen foregår på Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.

Find vej til os

Få fat i en studie- og karrierevejleder

Mail: vejledning@eaaa.dk
Telefon: 7228 6020

Se åbningstider her

Har du spørgsmål om SU?

Så få svar hos vores SU- og SPS-vejledere.

Se åbningstider og kontaktinfo her