Med kurset lærer du professionelt at kunne kreditvurdere privatkunder af enhver art, herunder også kunder med komplicerede indkomst-, formue- og/eller skatteforhold.
Du lærer også at opstille fagligt kvalificerede løsninger på kreditområdet.
Det lærer du om:
- Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder med vejledning
- Forretningsmuligheder og risikostyring for banker i forhold til finansielle produkter, rentabilitet, kreditrisiko og kapitalbelastning
- Fundingomkostninger og basiskapitalbelastning på kreditområdet og deraf afledt kunne vurdere prissætningen til kunden
- Finanskrisen, bankpakkerne, solvensbelastning mv.
- Nedskrivningsberegninger
- Sagsgangen ved misligholdelse, herunder inkasso, tvangsauktion, gældssanering m.v.
- Kundens klassifikation (bonitet) samt redegøre for indholdet i ratingmodeller
Tag som enkeltstående kursus, eller som del af en hel akademiuddannelse på niveau med en HD 1.del.
Det kan du, når du er færdig
Når du er færdig med 'kredit til private' kan du;
- Kombinere sammenhænge i det danske skattesystem i forhold til vurdering af privatkundens økonomi samt rådgivning af kunden, herunder også kunder der benytter virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordning.
- Vurdere og anvende sikkerheder, herunder belåningsværdi, for alle typer lån og alle typer sikkerheder.
- Vurdere kundens forsikringsforhold, primært livsforsikringer og tab af erhvervsevne forsikringer.
- Kreditvurdere byggesag vedr. privat byggeri, herunder vurdere realismen i investeringsplanen og finansieringsplanen, og vurdere risikofaktorerne i byggesagen generelt.
- Vurdere på udefrakommende forhold med relevans for privatkundens økonomi og kreditværdighed, herunder fx arbejdsløshed, inflation, lovgivning, samspil med sociale ydelser mv.
- Vurdere konsekvensen og risikoen ved fx afdragsfrihed, variabel. forrentet realkreditgæld, boligprisudvikling m.v.
- Identificere faresignaler og udfærdige handlingsplaner på svage engagementer.
- Anvende metoder og strategier til engagementsstyring på svage engagementer.
Enkeltstående kursus, eller hel uddannelse
Du kan tage 'kredit til private' som et enkeltstående kursus.
Eller du kan bruge det som valgfag på en hel akademiuddannelse i finansiel rådgivning.
Kurset kan også indgå som valgfag på andre akademiuddannelser.
Eksamen og ECTS
Du afslutter forløbet med en 30 min. individuel mundtlig eksamen med udgangspunkt i et Individuelt skriftligt projekt. Du bedømmes efter 7-trinsskalaen.
Faget giver 5 ECTS-point.